Frederikstaden Er et Københavnsk Bykvarter I indre par Mellem Gaderne Bredgade (Indtil 1877 Norgesgade), Sankt Annæ Plads, Tellbodgade Og Esplanaden (Indtil 1953 TODBODVEJ). En del huse på sydsiden af store kongensgade er chien opført samtidig med frederikstaden. Frederikstaden omfatter det meste af Sankt annæ øster kvarter og preges af rokokostilen. De Fleste ældre huse I bydelen er Fredet. Frederiksstaden er Optaget I Kulturkanonen.
Anlæggelsen af Frederiksstaden blev påbegyndt i 1749 i anledningen af den oldenborgske slægts 300 Års jubilæum. Det var I 1748 300 År Siden, à Den Oldenborgske Slægt Overgt Tronen I Danmark (1448). Første gang projektet blev nævnt var 21. août 1749, da Johan Ludvig Holstein, survolet pour Danske Kancelli, Sendte en Skrivelse til admiralitets- og General-Kommissariatskollegiet. Heri Blev det Bekendtgjort, à Kongen Overvede à lade Amalienborgområdet Bebygge, og derfor Ønskede han en betænkning fra admiral Ulrik Frederik Suhm. Suhm Sendte Få Dage Senere Sin Udtalelse Med et Tilhørende Projekt Til Arealernes BebyGelse. Planen var udført af andreas bjørn, som stod i spidesen pour byens ledende handelsmænd. Suhm Tilrådede, à de eksisterrende tømmerpladser blev fjernet og, à bagere, bryggere, brændevinsbrændere og købmænd ikke fik lov til at slå sig ned i den nye bydel. Sporène Fra Branden 1728 Skræmte Stadig. ALLEREDE 5. Septembre 1749 Blev Planen Godkendt af Konseillet Med Rettelser, OG 12. Septembre Blev Københavns Magistrat Orietreret. Sidstnævnte lod herefter trykke en rådstueplakat, som kundgjorde projektet til offentlighheden. Processten var måske gået en kende pour stærkt, pour le 9. novembre 1749 Protestesterrede kommandanten på kastellet, Oberst Wolfgang Ernst Paurnfeind, som gjorde opmærksom på, at Der Skulle være frit skud fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra fra, også mod byen. Denne Pudsige indienne Blev Dog Overhørt.
Frederik v Udnævnte Adam Gottlob Moltke Som Hovedansvarlig pour Anlæggelsen. Ansvaret pour le det arkitektoniske og byplanmæssige arbejde blev givet til nicolai eigtved. På Tomten Lå Kun Restherne af Det Brændte Slot Sophie Amalienborg og en Stor Barokhave, der Hørte Til Slottet.
Eigtveds byplanlægning lå i forlængelse af det det regulære skakbrætmønster, der var blevet anvendt i nabobydelen ny-københavn et Århundrede tidligere, men hvor ny-khirke Frederikstaden simple monumental og Helstøbt. Centrum for Den Nye Bydel blev en Central Ottekantet Plads Med Fire Adelspalæer (Nu Amalienborg) og Frederiks Kirke (I Folkemunde Marmorkirken). Frederiksgade blev tværakse, mens amaligade blev længeakse.
Ideen Til en Ottekantet Plads var ikke eigtveds, men kom fra marcus tuscher, der havde udført en skitse af en plads med et centralt placeret ryttermonument. Tuscher, Som Døde I 1751, Fik Dog Ingen Indflydelse På Hverken Pladsens Proportioner, monumentet Eller Arkitekturen. SKElettet i eigtveds plan var den monumentalakse, som begynder Ved Frederikskirken og Slutter Med Ryterstatuen af Frederik V, Som Først Blev Rejst I 1771. Kongen Kigger Mod Kirkens Kuppel. Kirken og de feu adelige palæer og frederikstadens borgerlige bebyggelse symboliserrede samfundshierarkiet: den enevældige konge har sin magt fra gud og distribuedede den videre via adelen og sit sit jordiske régimete. Dengang var der Tømmerpladser Ved Havnen, og havnesiden var den uattraktive côté, hvorfor de to Palæer fjernest fra kirken, Brockdorffs og schacks, var de Mindst eftertragtede. Aksen havde sit forløb mellem kirken og ryterstatuen, hommes siden er den blevet forlænget til henholdsvis amaliehaven og operaen og har fået en ændret betydning.
Ligesom handelsmænd havde spillet en rolle ved ideens fødsel, kom de også til at bosætte sig i bydelen. HovedParten Af de Huse, Der le réchauffe, blev opført pour formuende handelsmand og håndværkere; Især de Tømmerhandlere, der havde haft déres tømmerpladser ved havnen. Interesserede kunne grattis få byggegrund i Frederikstaden, og de blev fritaget pour tell på indførte byggematerialer og for indkvarteringsskat. TIL Gengæld Skulle ByGgeriet Stå Færdigt Inden pour Fem År og Nøje Følge Bestemmelser FastSat af eigtved. Disse lempelige vilkår satte skub i aktiviteten.
Eigtved optillede sentre regleur pour udformningen af facaderne og bygningshøjderne i bydelen, og fordi byggeriet gik rask fremad, nåede han at påvirke især bebyggelsen af amaliegade (han døde i 1754). Man Kunne Bygge, Som Man Ville, Men Husene Skulle Være I Grundmur Mod Gaden (Altså Ingen Bindingsværk Tilladt), Vinduer Og Taggesisimser Skulle Flugte Med Hinanden Og Hunenes Facader Skulle a Flugtende Kordongesims (Gesimsen Mellelle Skulem a Salon 1. Sal). Især det sidste designmæsssige krav var med til at give en astertethe i gaderummet, der kom til at Minde om en state Med Panneer. Også adelsmændene, der var bygherre pour de feu central palæer, accepterede, à bygningerne udadtil skulle være et.
De Fleste Hjørnegrunde Blev Forbeholdt Større Adelspalæer, der Kunne Danne Monumentale Blokke. Mellem disse var der ofte lav, enetages bebyggelse af stalndbygninger uden Vinduer Til Gade. De Fleste Stalndbygninger Er Siden Recet Ned, Så Kun Ved Amalienborg Kan Man Få en Fornemmelse Af Variationen Mellem Palæer I à Tre etager og ENetages Staldbygninger. Alle forslag skulle godkendes af eigtved, som selv var arkitekt pour de fleste af husnene i bydelen. Bygningerne preges af en inddeling af facaderne i lisener, og genelt tilstræbte eigtved en svag reliefVirkning modsat barokstilens voldsomme skulpturelle effekter. Kun På Amalienborg og det berckentinske palæ ser man frisøjler anvendt. Hans Rokokostil var præget af hans ophold i dresde, hvor nogle af hans forbileder kan opleves. De Fornemste Bygninger Har Facader Helt I Sandsten, Mens de Øvrige Står I Puds Eller Blankmur. Lindencrones palæ blev som noget udsædvanligt opført helt af kridststen, der Ellers egner sig dårligt til bygninger. Som Tagformer Foretrak eigtved et Helvalmet Tag, hommes Hans Medarbejdere og Samtidige de Foretrak Mansardtaget (Dehns Og Bernstorffs palæ Af Johann Gottfried Rosenberg).
Eigtved udførte frere projekter jusqu'à monumentalkirken, hommes ingén af démle til virkelighed. Hans første plan var meget ambitiøs med en kirke, der var mere en dobbelt så høj som amalienborg, og som havde to flankerende klokketårne. Stilen Var Inspireret Af Sydtysk Barok.
À l'hôpital Blev Placeret I Bydelen: Hôpital Frederiks pour Samfundets Top OG Almindelig Hôpital pour Fattige. Let første trouve le stadig og blev også tegnet af eigtved med visse ændringer af lauritz de thurah. Ydersrs mod Øst je amaligade lå københavns universitets botaniske a.
Den Engelske Historiker William Coxe Foretog 1784 en Rejse jusqu'à Danmark og Skrev Om Frederiksstaden: « La nouvelle partie de la ville, élevée par feu le roi Frederich V., est extrêmement belle, à peine inférieure à Bath »[1]
Nicolai Eigtveds Umiddelbare Efterfølgere, Lauritz de Thura Og Nicolas-Henri Jardin, Respluederede Reglerne opstilelet af den afdøde arkitekt. Det Gælder Bl.A. Thurahs Hus, Titkens Gård, Det Gule Palæ Og Almindelig Hôpital. Efter Christiansborgs Brand 1794 Overgog Kongefamilien Amalienborg, Hvilket Kun Stryrkede Bydelens eksklusif Præg. Cf HARSDORFF FORETOG I den anledning en nænsom ombygning af palæerne og tilføjede kolonnaden.
De Fleste af eigtveds huse står stadig, hommes er blevet forhøjet med ½ Eller 1 hel etage. De mest Forsyrrende Tilføjelser ses i Frederiksgade, Hvor Haven Til Dehns Palæ er Blevet BebyGet Med Historicistiske Huse, der Mod Amalienborg Afsluttes af en Stor Brandgavl. Stalndbygningerne mod Bredgade Ved både dehns og bernstorffs palé er også forsvundet. Ligeledes er Haverne / Staldene mod Sankt Annæ Plads til lindencrones og von der ostens palTans forsvundet. Det berckentinske palæ mortet detet meste af assis gitter og stalndbygninger mod Bredgade. Hôpital Almindelig Blev I 1895 ERSTATTET AF EN LANG, ENSARTET ETAGEJENDOM AF OLE BOYE.
Af Senere Tilkomne Markante Bygninger Kan Nævnes – Ud sur Marmorkirken – Kirurgisk Akademi, Sankt Ansgar Kirke, Alexander Nevsky Kirke og an Hansens Palæ.
20. décembre 1954 Blev der Afsløret en Mindetavle pour eigtved i Frederiksgade. Den er tegnet af thomas havning.
Fire modernistiske bygninger Har erstattet ældre huse: Det Tidligere Hovedsæde pour bp olie-kompagniet a / s i amaligade 3 (1960 af holm & grut) har erstattet domus medica, assurandørenes hus i amaliegade 10 (1960 af ejner graae & henning helger) har orstattatet. Balticas Hus, Nu Forsknings- og InnovationsstyRels Ir Bredgade 40 er Fra 1954-57 Af Svenn Eske Kristensen, Som Også Står sac Samme Gades nr. 43 FRA 1970 (ministre du NU pour Videnskab, Teknologi Og Udvikling).
De Største ændringer Har Fundet Sted På TOTBODEN, SOM DOG IKKE BAR PRÉG AF Eigtveds Stil, Men Af 1800-Tallets Arkitektur.
Frederiksstaden Regnes pour det mest eksklusiv kvarter i københavn. Der er kun få privatboliger, som til Gengæld er blandt de dyreste i hovedstaden. Kvarteret er Hjemsted pour la mange advokatvirksomheder, og Bredgade er Kendt pour sine kunsthandlere.
- ^ William Coxe, Voyage en Pologne, en Russie, en Suède et au DanemarkLondres 1784.
- John Erichsen, Frederikstaden: Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760Institut historique Ved Københavns Universitet. Lokalhistorisk Afdeling, 1972.
55 ° 41′04 ″ N 12 ° 35′33 ″ Ø/ /55,68444 ° N 12,59250 ° Ø
